| Du er her: Tullebølle Skole » Faciliteter » Trivsel | ||||
![]() | ![]() Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)Skolen står til enhver tid til rådighed for en samtale om et barns trivsel, både i og uden for skoletiden. Derudover samarbejder skolens specialcenter med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, i daglig tale PPR, som har til huse på skolepsykologisk kontor på adressen Fredensvej 1 i Rudkøbing tlf. 63516163. Samarbejdet varetages herfra af skolepsykolog Anne Marie Troensegaard og tale/hørekonsulent Bibi Bechmann. PPR står for pædagogiske og psykologiske undersøgelser, rådgivning og behandling af børn og unge, der har vanskeligheder i skolen eller hjemme. PPR`s tilbud gælder vidt forskellige former for vanskeligheder:
Har du behov for at kontakte PPR, kan det ske gennem skolen, din læge, sundhedsplejersken eller direkte. Jo tidligere kontakten tages, jo bedre. Omsorgsplan
Denne plan skal opfattes som "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker".
1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når ovenstående erfares, orienteres klasselærer. Klasselærer er forpligtet på, at alle omkring klassen: SFO, servicepersonale og kontoret orienteres. Klasselærer, evt. sammen med leder af SFO kontakter hjemmet for at finde ud af: hvad der skal gøres, hvem der skal orienteres, hvilken rolle skolen skal tage på sig. Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammeraterne. Aftalen forelægges nødvendige personer. Klasselærer sørger for opfølgning. Ved skilsmisse skal skolen oplyses om følgende: Barnets bopæl, forældremyndighedsindehaver(ne), evt. samkvemsaftaler. Samtidig aftales: Kontakt/informationer mellem skole/SFO og forældre. Regler for gensidig information om barnets ve og vel. Hvordan vi samarbejder om at hjælpe barnet. 2. Når et barn mister - i nærmeste familie. Når ovenstående erfares, orienteres klasselærer. Klasselærer er forpligtet på, at alle omkring klassen: SFO, servicepersonale og kontoret orienteres. Klasselærer, evt. sammen med leder af SFO kontakter hjemmet for at finde ud af: hvad der skal gøres, hvem der skal orienteres, hvilken rolle skolen skal tage på sig. Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater. Aftalen forelægges nødvendige personer. Ved dødsfald orienteres hele personalet. Følgende gennemføres: - evt. besøg i hjemmet, - klassen sender en hilsen til klassekammeraten, - deltage i begravelse med mindre den skal foregå i stilhed, - besøge gravsted. Klassen/skolen sender under alle omstændigheder blomster med bånd (evt. hjemmelavet med elevernes navne, hvidt bånd, guld tusch). Sker dødsfaldet i ferien gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart. Familien orienterer skolen om barnets første skoledag efter dødsfaldet. Klasselærer sørger for opfølgning.
Ingen mobning, tak!
Mobning er ikke tilladt i skolen. Tullebølle Skole har en klar holdning til mobning. Læs Tullebølle Skoles antimobbepolitik og handleplan her. | |||
| Tullebølle Skole, Skolevej 12, 5953 Tranekær, Tlf. 63 51 70 03, E-mail: ce@langelandkommune.dk | ||||


